FC Saget – FC Komfort


Der er ikke alverden at sige om dagens kamp mod Saget. De var i velkendt opstilling, samme 9 mand som vandt sølv og pokal sidste år. De kender hinanden ud og ind, og vi kender dem efterhånden også ret godt.

Hvis man skal vinde over Saget skal man have styr på den defensive organisation og matche deres mange løb.

Det gik sådan set fint i første halvleg. En chancefattig affære der endte 0-0. Vi pressede dem højt de første 20 minutter og havde fin kontrol på kampen i den periode.

Desværre var kræfterne ikke til mere. Efter pausen, hvor Patrick måtte udgå med en forstrækning, mistede vi  hurtigt luft/kondition og tvunget til et par uvante positioner mistede vi også organisationen. Derfor endte det ret forudsigeligt med et nederlag. 0-3 blev det, hvilket er det største nederlag til Saget endnu.

Der er ingen tvivl om at vores bundniveau er lavt i år, og det begynder at se lidt farligt ud. Omvendt har vi vist i de par kampe hvir vi kunne stille med stamspillere at topniveauet er til meget mere.

Det står og falder derfor med om vi har stamspillere nok til rådighed resten af sæsonen.
 

Kampreferater

Skriv kommentar