Pokkers – FC Komfort


Efterårssæsonen er i gang og for Komfort er den beskedne, men aldeles ikke nemme målsætning at slutte i den bedste halvdel.
Før sæsonpremieren mod Pokkers var der fem point mellem os som nr. 7 og YU-98 som nr. 6. Det er der stadigvæk – eftersom vi tabte og YU-98 ikke var i kamp i weekenden.
Pokkers, som jo fører rækken, er dermed 12 point foran os, hvilket tydeligt fortæller os at der ikke længere kan drømmes om en top 3-placering, men meget nøgternt skal kigges på overlevelse i en tæt konkurrence mod de andre hold i den nederste halvdel.

Ikke at der er den store forskel på holdene i rækken. Calcio og Danseskolen fra bunden af rækken spillede begge uagjort (2-2 i begge tilfælde) mod henholdsvis Ludodrengene og Løgpose, to af rækkens tophold.

Og i vores egen kamp var det vel ikke meget mere end de notoriske marginaler der gjorde udfaldet i en tæt og ikke særlig chancerig kamp der endte 1-0 til Pokkers.

De var bedst i det første kvarter, vi var bedst i det sidste kvarter og den halve time derimellem var ganske jævnbyrdig.
Forskellen var bare at de scorede i deres gode periode, mens vi ikke gjorde i vores. Vi havde ellers muligheden – specielt da Milo vrister sig fri af deres bagerste mand og er alene med keeperen. En 100% chance som desværre blev spildt.

Det batter ikke i tabellen pt, men indsatsen var fin efter en tøvende start og vi fandt nogle måder at gøre ondt på Pokkers, som forhåbentlig også vil gøre ondt på andre hold.

Det bliver et meget spændende efterår både for dem der kæmper om medaljer og os der kæmper for at undgå nedrykning. Vi har pt fem direkte modstandere i den kamp. Nordstjernen og Kaw (som vi besejrede i foråret), Danseskolen og B. Olivia (som vi tabte til) og Calcio (som vi spillede uafgjort mod). Vi kan selvfølgelig også nappe point fra de andre, men sejre mod disse tæller “ekstra”.

Vi møder Olivia i næste kamp, hvor vi endnu engang skal være opfindsomme ift opstilling. I de resterende kampe skulle vi meget gerne stille med stærkeste opstilling.

Kampreferater

Skriv kommentar