Sæsonen er slut


Så gik den ikke længere: Komfort tabte i playoff-finalen og må en tur i A-rækken efter 1-3 til Dynamo Dragsholm. Første nedrykning i klubbens 15-årige historie.

Vi førte 1-0 ved pausen og kunne/burde have vundet, men manglende selvtillid gjorde udslaget.

Og det er jo noget der er opbygget over en lang og hård sæson præget af alt for mange afbud og en alt for tynd trup.

Vi var tæt på redningen efter en højdramatisk sejr over YU-98 i sidste runde (6-4 og to røde kort), men nåede lige akkurat ikke over 10. pladsen da Nordstjernen samtidigt slog Pokkers og dermed landede á point, men med bedre målscore.

Vi manglede i sidste ende blot et point for overlevelse og det var der rigeligt med muligheder for alene i det forsømte efterår: En uafgjort mod Sagets 6 mand feks. Eller hvis vi havde stillet med mere end 6 mand mod et svækket Løgpose-hold. Eller hvis vi havde stillet med et ordentligt hold mod Kaw. Eller, eller, eller..

Det er fortjent vi rykker ned med så svagt et fremmøde over en hel sæson.

Reelt set har der været tale om krisetegn og nedadgående pil i mere end to sæsoner. Efter et par konstante år som Mesterrækkens Arsenal (nr. 4) skete der en åreladning for et par år siden, hvor vi mistede en håndfuld af vores spillere.

Lige siden har det været én lang lappeløsning bestående af tro, håb og utallige telefonopkald fra den hårdest arbejdende sportslige ledelse i DAI. Det har langtfra været så sjovt som det burde, og nu gik den så ikke længere. Hvilket vi er helt afklarede med.

Nu står den så på A-rækkebold, hvis vi ellers fortsætter. Det summer vi lige over, men planen er at bygge et nyt hold op. Måske med lidt lavere topniveau, men til gengæld med langt højere bundniveau: der skal være en stamme af spillere der kan hver gang, så vi ikke fremover skal kigge bekymret i kalenderen hver gang der er bryllupslørdage, Distortion-tømmermænd eller arbejdsweekend i ejerforeningen.

Vores – foreløbig – sidste sæson i den bedste række endte med guld til Saget. Det var meget fortjent. Saget har været enormt stabile og er kun blevet bedre (og smartere) siden de lagde ud med bronze i debutsæsonen. Siden fulgte sølv + pokaltitel og i år fik de så uden besvær hevet mesterskabet hjem. En meget løbestærk og homogen gruppe af spillere, der måske scorer for få mål, men altid er en håndfuld når man møder dem. Tillykke til dem!

Sølvet gik til genrejste Pokkers. For præcis et år siden var de lige der hvor vi i dag: i playoff-finalen. Men med en tiltrængt semi-fusionering med ØZ vandt de uden besvær og gik med det samme fra bundhold til tophold. De har ligget i Top 3 noget nær hele sæsonen, ikke mindst pga. en dødbringende offensiv i La Bamba og co. De så ud til at skulle spille med om titlen til det sidste, men mistede momentum i efteråret. Lidt atypisk det gamle Pokkers.

Også Stripes var som forvandlede denne sæson. De gik fra en 9. til en 3. plads, og var vel det hold der indkasserede færrest nederlag. Til gengæld blev det også til rekordmange uafgjorte, og de var aldrig rigtig tæt på at vinde rækken, men absolut et af årets 3 bedste hold. De lignede sig selv i gamle dage, hvor de jo også blev 3′er, og havde Timar tilbage i storform, hvor han jo er en af rækkens allerbedste spillere.

Der var tre tophold i år. Fra 4. pladsen og ned var der groft sagt tale om det tyndere øl, og en række hold hvor alle kunne slå alle afhængig af dagsformen.

Ludodrengene var de mindst ustabile, selvom de ikke var så godt spillende som året før. De var dog aldrig i fare for at rykke ned.

Det var Løgpose reelt heller ikke, men det kunne meget vel være endt sådan. De startede fremragende og førte rækken de første 6 runder (i en periode hvor Saget lige skulle finde sig selv). Det var en imponerende start på sæsonen, og skulle senere vise sig at være en livsvigtig opsparing af point. Fra forsommeren og sæsonen ud var spillet nemlig ikke prangende (de var ligesom andre hold ramt af mange afbud og en tynd trup), og det er meget sigende for hvor tæt “Bund 8″ var, at vi med en sejr i det indbyrdes opgør havde sendt dem meget tæt på nedrykningsstregen.

Sammen med os endte YU-98 og B. Olivia med at rykke ned. YU-98 havde ellers ligget solidt i midten, men 4 katastrofale kampe til sidst sendte dem direkte ned. Igen et hold med højt topniveau og lavt bundniveau.

B. Olivia lå ligeledes godt til i foråret, men endte altså med at rykke ned efter et meget svagt efterår. De havde ellers rækkens klart største bruttotrup (20 mand!), så det er svært at sige hvorfor de endte hvor de gjorde. Baseret på seneste kamp mod dem spillede de taktisk naivt, men aner ikke om det er hele forklaringen.

Calcio og Nordstjernen var de to mest konstante bundhold gennem sæsonen, og lignede begge på et tidspunkt sikre nedrykkere. Men store udfald fra andre hold gav dem den fornødne livlinje, som de dygtigt formåede at tage imod, og begge hold fik med en sidste anstrengelse lige netop hevet røven over stregen.

Kaw var endnu et af sæsonens mange bundhold. Her lå de nemlig – allerbagerst – ved sommerpausen. Men også de fik sat skik på konceptet og høvlede de point hjem der sikrede dem endnu en sæson i baronens seng.

Endelig var der Danseskolen, som til sidst også var i fare, men mest i teorien. Det homogene og ret velspillende hold sluttede i sikkerhed, hvilket også var helt fortjent efter en meget hæderlig tilbagevenden til den bedste række.

Næste år rettes kameraer, tv-penge og konkurrende kampreferater mod en af de to A-rækker, hvor Kløvermarkens Smukke Drenge vil forsøge at gøre Danseskolen og Bjarnes Drenge kunsten efter med en hurtig gen-oprykning. Det skal såmænd nok blive svært, men sålænge det blot bliver sjovt også er vi game!

Det bliver altså Bjarnes Drenge der sammen med Dynamo Dragsholm og pokaldræberne fra Bæst træder op i Mesterrækken.

Tillykke til dem alle og tak for en god sæson – trods alt – til alle vores rivaler i Mesterrækken.

Sæsonopsamlinger

Skriv kommentar